Books / fiction for children / roman

Bjørnedrengen


Description


Ulf med de magiske kræfter bliver taget til fange af "de gule jægere". Han skal hjælpe dem med at dræbe en meget farlig bjørn. Ulf kommer på sit livs farligste opgave.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Henrik Munch Jørgensen

2007

4. del af en skønlitterær serie om et stenalderfolk som lever ved overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder. Bogen kan læses som fritidslæsning og læsetræning fra ca. 9 år eller indgå i undervisningsforløb om stenalderen, da bogen indeholder mange gode og relevante historiskfaglige fakta.

Ulf, som bærer bjørnegudens tænder, bliver taget til fange af "de gule jægere", som han tidligere har været i krig mod. Jægerne skal bruge hans magiske bjørnekræfter til at dræbe en farlig bjørn, og Ulf kommer på sit livs farligste opgave. Det er en spændende historie, som er godt fortalt og handlingsmættet helt frem til sidste side. Historien giver et godt og realistisk indblik i livet i stenalderen tilsat lidt action. Smets illustrationer til serien appellerer til målgruppen. Bogen er en del af Dingo. Gul i den sværeste version med 3 prikker og et lix-tal på 18.

Emnemæssigt fungerer titlen godt sammen med Lena Eilstrups serie Kronhjortens stamme.

God og spændende historie fra stenalderen med et historiskfagligt islæt.