Vi lærte Søren Stål at kende i den første bog i serien, der bar titlen Kæber af stål. Søren er stuntman og kaster sig med dødsforagt og forbilledligt engagement ud i de mest afsindige opgaver.Således også her i bog nr. 2. Livsfarlige motorplæneklippere og pandabjørne og en baronesse i løvekostume er kun nogle af ingredienserne i denne historie, der ligesom forgængeren i nogen gradunddrager sig mulighed for referat på baggrund af historiernes vanvittige scener. Forfatterens let genkendelige stil og. tydelige forkærlighed for farcen og crazykomikken har mange fans hos storeog små, og Søren Stål vil sikkert også denne gang få disse til at more sig. Efter min opfattelse har C.O. i Bjørneklo været noget ukritisk med indfaldene, således at bogen på mig nok virker crazy -men desværre ikke så komisk, ihvertfald fandt jeg forgængeren skæggere. Gode illustrationer i sort-hvid streg og klar typografi. Selvlæsning fra 4. klasse.