Books / fiction for children

Blå i en båd


Description


Billedbog. Tyggegummistykket Blå drømmer om at sejle. Først efter mange strabadser lykkes det ham at blive sømand, og han står til søs på et åkandeblad.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Nov. 2011

By

By

Ulla Møller

d. 17. Nov. 2011

Tre billedbøger, der angiveligt skulle være de første i en serie. De henvender sig til de 4-6-årige.

Den engelske forfatter har tidligere udgivet et par faglitterære titler på engelsk, dette er han debut som børnebogsforfatter. Illustratoren er uddannet på Danmarks Designskole i 2010, og det er også hans første børnebøger. Tegningerne er ekspressive og farvestrålende og vil egne sig til en animationsfilm. Bøgernes helte er tre stykker tyggegummi, et grønt stykke bubblegum, en rød tyggegummikugle fra en automat og en blå tyggegummiplade. De drømmer alle om et andet liv, end at være tyggegummi, og i forsøget på at realisere deres drømme finder de ud af, at også et stykke tyggegummi kan betyde noget i sig selv. Helt i tidens ånd bliver bøgerne præsenteret på Facebook, og de har en hjemmeside www.tyggegummieventyr.dk, der bl.a. uddyber ideen bag bøgerne. Alle tre bøger bliver indledt på samme måde, hermed bliver serietemaet slået an. Bag i hver bog bliver der henvist til de øvrige to, og bøgernes morale bliver uddybet.

Bøgerne er moderne tingseventyr. Den eneste anden skønlitterære titel med tyggegummi i en hovedrolle er vist Kaptajn Tyggegummi, 2008. Andre billedbøger med en speciel helt er fx Shane Brox' bøger om Lille Busser.

Tre billedbøger om at leve sine drømme ud og finde sin identitet. De farvestrålende illustrationer vil falde de yngste i øjnene, men ideen med tyggegummistykker i helterollen virker noget fortænkt.