Books / fiction for children / romaner

Blå vrede


Description


13-årige Malik flygter med sin familie fra Afghanistan. De kommer til Danmark og indkvarteres i et asylcenter. Her kommer Malik på kant med drengen Abdi. Efter et dramatisk opgør flygter han, men hvor skal han søge hen?

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 12. Feb. 2014

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 12. Feb. 2014

Roman med flygtningetema til selvstændig læsning for de 10-12-årige. Kan anvendes til emnearbejde om flygtninge, asylcentre mv.

Sissel Bergfjord har siden debuten i 2006 skrevet en række bøger for voksne. Her er hendes første børnebog. Vi følger 13-årige Malik, der er på flugt fra Afghanistan med sin familie. Først følger vi deres flugt skjult i en lastbil og senere indflytningen i asylcenteret i Kongelunden. Her kommer han på kant med drengen Abdi og må efter et dramatisk opgør flygte. Han skjuler sig hos pigen Enitra, der bor hos en dansk plejefamilie. Til slut løser alting sig, og han kan vende tilbage til asylcenteret. Den velskrevne og velfortalte tekst er skrevet med sprogligt overskud, men er samtidig lettilgængelig og let at læse. Forfatteren formår med enkle virkemidler overbevisende at afdække hovedpersonens følelser og tanker, så vi forstår både hans og omgivelsernes reaktioner og handlemønstre.

Der findes et par andre romantitler for aldersgruppen om børn i nutidens danske asylcentre. Både Erdems Løbebold, 2008 og Torben Poulsens Krigens skygger, 1997 er dog temmelig skematiske og ikke nær så velskrevne som nærværende bog.

En velskrevet og velkomponeret bog for de 10-12-årige om flygtninge. Bogen er lettilgængelig og let at læse. Den giver et fint og psykologisk dækkende billede af hovedpersonen og af hans reaktioner og handlemønstre.


Berlingske tidende

d. 1. Mar. 2014

By

By

Merete Reinholdt

d. 1. Mar. 2014


Jyllands-posten

d. 10. Apr. 2014

By

By

Katrine Sommer Boysen

d. 10. Apr. 2014


Information

d. 7. Mar. 2014

By

By

Kamilla Löfström

d. 7. Mar. 2014