Books / fiction for children / skattejagt

Blåbærbanden og sørøverne


Description


Billedbog. Blåbærbanden sejler på tømmerflåde mod Mågeøen for at gå på skattejagt. Undervejs tages de til fange af sørøvere, som stjæler deres skattekort.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2009

By

By

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 20. Aug. 2009

Sørøverbilledbog til oplæsning fra 5 år. Forsidebilledet indikerer spænding, hvilket helt klart vil appellere til målgruppen.

Vi er nået til Stefan Castas fjerde historie om Blåbærbanden. Banden drager på tømmerflåde mod Mågeøen, hvor der efter sigende befinder sig en skjult skat. Ud af det blå dukker et sørøverskib op, og da sørøverne opdager bandens skattekort, tages de til fange. Sørøverne finder skatten, men historien tager til slut en ganske uventet drejning. Bogen er illustreret af Mimmi Tollerup-Grkovic med stemningsfulde akvareller i dæmpede nuancer. Både forfatter og illustrator kender vi i forvejen rigtig godt i børnebibliotekerne.

Udover de tre første historier om Blåbærbanden findes der ikke mange detektivbøger for målgruppen. Illustrationerne fra den svenske skærgård og den svenske natur leder tankerne mod fx Emil fra Lønneberg.

Let gysende og lidt farlig detektivhistorie som til tider vil efterlade børnene med åben mund i et spændende øjeblik.



Information and editions