Blåskæg

Varm og vittig satire over kunsten og dens væsen, skrevet som den (fiktive) tidligere amerikanske maler Rabo Karabekians selvbiografi. En sarkastisk, selvironisk konfrontation med fortiden forden talentfulde tegner der i 1940'erne og 50'erne tilhørte kredsen af abstrakte ekspressionister, men hvis kød og sjæl aldrig rigtigt kunne komme overens og hvis karriere som seriøs kunstner endtei den ultimative fiasko: hans billeder gik i bogstaveligste forstand i opløsning. Men hvad der startede som et halvhjertet forsøg på et gensyn med fortiden, ender med også at pege fremad.Selvbiografien antager mere og mere karakter af dagbog og efterhånden som Karabekian tvinges til at se sit eget liv i øjnene, bliver han i stand til at vedgå sig arv og gæld - kunstnerisk set og ibredere forstand som efterkommer af fattige armenske indvandrere og som overlevende i 2. verdenskrig. Den ukuelige pessimist Vonnegut har en enestående evne til at forene sproglig lethed medskarpsindige analyser af sintid. Romanen, der er strålende veloplagt i sin hudfletning af forlorenhed, fremstår samtidigt med sit krav om kunstnerisk autenticitet som et centralt værk i, og som ennøgle til, forfatterskabet, der er et af de store i den amerikanske efterkrigstidslitteratur.

Read the full assessment