Games / computergames

Black Mirror


Description


Adventurespil. Tag rollen som David Gordon og løs den mystiske gåde, som har kastet en mørk skygge over det dystre palads Black Mirror.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Jan. 2018

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 4. Jan. 2018

Tag rollen som David Gordon og løs den mystiske gåde, som har kastet en mørk skygge over det dystre palads Black Mirror. Fra 16 år.

Black Mirror er et tredje persons adventurespil, hvor man tager rollen som David Gordon som vender hjem til det dystre skotske palads, Black Mirror, efter faderens mystiske selvmord. David Gordon er selv plaget af onde drømme og vågne mareridt, og frygter at lide samme skæbne som faderen. Han begynder at efterforske faderens død og det er brugerens opgave at samle spor og at afdække Gordon-familiens forbandelse. Forbandelsen kan kun ophæves ved at finde fem nøgler, som er gemt rundt omkring i spillet. Man finder spor i spillet ved at undersøge spor, tale med familiemedlemmer og ansatte samt ved at løse de puzzles som er indbygget i forløbet. Spillet udkom til pc tilbage i 2003 og denne udgave er et remake af denne titel til konsolmarkedet. Sprog: engelsk.

Uden at høre til i toppen af genren, rummer spillet en del af point & click adventuregenrens dyder, hvilket vil tiltale nogle brugere. Der kunne dog godt være arbejdet lidt mere med spillets load-tider og med control-funktionerne. PEGI: 18 med ikon for vold. Kan spilles fra 16 år, men primært for voksne.

Det er nærliggende at sammenligne spillet med fx Resident evil- og Silent Hill-serierne, som dog begge har et noget højere kvalitetsniveau.