Games / computergames

Blackguards 2


Description


Rollespil. Strategisk RPG, der foregår i en fantasy-verden. Du spiller den vanvittige anti-helt Cassia, der efter år i fængsel vil have hævn. Saml en frygtindgydende flok lejesoldater og overtag by efter by indtil hævntørsten er slukket.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2017

By

By

Finn Christiansen

d. 4. Oct. 2017

Strategisk RPG, der foregår i en fantasy-verden. Du spiller den vanvittige anti-helt Cassia, der efter år i fængsel vil have hævn. Saml en frygtindgydende flok lejesoldater og overtag by efter by indtil hævntørsten er slukket. For unge og voksne.

Dette er et strategisk rollespil, hvor du skal opbygge din figurs egenskaber og sammensætte en slagskraftig bande af brutale lejesoldater. Bygger på det tyske brætspil The Dark Eye, der i form ligner Dungeons & Dragons. I spillets tutorial forklares det turbaserede kampsystem og du finder ud af, at anti-heltinden Cassia er blevet sindssyg efter mange år i en ussel fangekælder og af tusindvis giftige edderkoppebid. Drevet af hævntørst skal du opsøge og nedkæmpe dine fjender, blandt andre din ex-mand som fik dig i fængsel. Engelsk sprog kan vælges.

En gang i mellem er det fedt at være ond - i hvert fald i spil. Og det er man i allerhøjeste grad her, hvor man spiller den vanvittige, brutale og hævntørstige anti-heltinde Cassia. Det er en grum og barsk historie, dog med et glimt i øjet, hvor man nådesløst skal nedkæmpe alt og alle. Undtaget de slyngler man indlemmer i ens hær, og med tiden kommer til at holde af. Der er rige muligheder for at tilpasse sin figurs kampevner, hvilket der er brug for, for de turbaserede kampe kan være temmelig komplekse og svære. Genren er ikke for enhver, men er man til denne type kampe, er dette et fremragende spil. PEGI: 16 og ikon for vold. Kan magtes fra 15 år.

Sammenlignelig er Divinity - original sin (Playstation 4).