Spændingsroman om, hvad der er op og ned i forhold til en ung kvindes mystiske død. Hendes grove ekskæreste Brent Stainsby anklages for mordet. Men den retssag, alle tror er ligetil, tager pludselig uventede drejninger. For læsere af spændingsromaner.
Da den unge Diane Heybridge bliver fundet død i en lille ussel etværelses lejlighed, fremstår det i første omgang som et selvmord. Men ret hurtigt ændrer dette billede sig til et dårligt udført mord. Kvindens ekskæreste, Brent Stainsby, der er en grov og jaloux mand, bliver anklaget for mord. I retssagen fremstiller anklagemyndigheden Diane som en svag, undertrykt og uskyldig kvinde, der blev offer for en sindssyg ekskæreste. Men som retssagen skrider frem, krakelerer dette billede, og måske var Diane ikke helt så uskyldig, som hun fremstod. Det hele begynder at lugte af en form for fordækt hævn. Dramaet om at få sandhederne frem udspiller sig i en retssal, hvor både anklager og forsvarer, gør alt for at male et billede til deres klienters fordele.
En velskrevet og spændingsmættet thriller, der rummer en del moralsk kompleksitet. Der er tale om et drama, der udspiller sig i en retssal og karaktererne bliver foldet godt ud i løbet af bogen og får en personlighedsmæssig dybde.
Kort procesSigtet for tavshed og Sigtet for tavshed er begge eksempler på andre spændingsromaner, der udspiller sig i retssaleKort proces og er begge eksempler på andre spændingsromaner, der udspiller sig i retssale.