Books / fiction for children / roman

Blod på tanden


Description


Syv vampyrhistorier, som især skildrer unges møde med det farlige ukendte, som kan være romantiske, men også dødelige møder.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Apr. 2010

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 21. Apr. 2010

De 7 noveller er til fritidslæsning for børn og unge fra 12-13 år. De kan også i fx dansktimen tjene som eksempler på de moderne udgaver af det gotiske gys.

Teksternes længde er mellem 11 og 24 sider. Teksten er trykt i ret stor linjebredde, og med så mange linjer på siden, at det grafiske indtryk virker bastant. Sprogligt fungerer teksten, og novelleformatet udnyttes rimeligt. De syv noveller er alle moderne, vekslende mellem det let romantiske, som fx "Shelter Island" (også blandt bogens mest vellykkede) til det lettere groteske, på kanten af det blodige, som fx "Hud mellem tænderne". De fleste af forfatterne ses ikke umiddelbart udgivet på dansk før, men Holly Black er på dansk kendt som medforfatter på Spiderwick-serien. De øvrige forfattere er også amerikanere, og bl.a. professionelle skribenter af fx ungdomsbøger og tv-serier. Håndværket er tydeligt nok i orden, og et par stykker er rigtig gode, fx "Den koldeste pige i Coldtown", som har lidt kant og udfordrer det romantiske i vampyr-romantikken. Grafisk effektiv forside rammer måske ikke helt den romantiske vampyrtone i nogle af novellerne, men der er ikke tvivl om indholdets tema. Der loves et bind 2 med flere noveller på bogens bagside.

Genremæssigt er novellerne placeret mellem de klassiske vampyrfortællinger, som fx Stokers Dracula og tættest på Tusmørke-serien.

En novellesamling med fællestemaet, vampyrer, der kan placeres i samme "afdeling" som fx Tusmørke-serien.


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 6 (2010)

By

By

Torben Ringbro

Årg. 63, nr. 6 (2010)



Information and editions