En sen nattetime i et undergrundstog er Jack Reacher vidne til et besynderligt selvmord, da en ukendt kvinde skyder sig selv. Jack tager hurtigt kampen op, og sætter sig for at opklare kvindens uhyggelige handling. For læsere af actionspækkede thrillers og spændingsbøger.
Den ukendte kvinde viser sig at være Susan Mark. En ensom og gådefuld kvinde, men ikke selvmordstruet. Nu starter der en livsfarlig fangeleg gennem New Yorks gader, hvor Jack Reacher er den jagede. På sin jagt efter sandheden opdager Reacher snart, at intet er sikkert på nær dette; alle lyver. Bogen indgår i serien "En Jack Reacher-thriller", hvor der senest er udkommet Korpsånd.
Dette er en hæsblæsende og velskrevet thriller, hvor en enkelt persons lille tilværelse har haft afgørende betydning for mange andre, både i USA og Afghanistan. Bogen er filmisk i sit udtryk og drive, med hurtige sceneskift og bulder og brag. Hovedpersonen er en klassisk ensom ulv, og hans maskulinitet og hårdhudethed bliver nærmest komisk på den fede måde. Han er barsk som bare pokker, men også sympatisk. Den lækre forside er iøjnefaldende.
Kan sammenlignes med andre underholdende thrillers med fart over feltet. Her kan fx nævnes forfatterskaber som Michael Connellys, eksempelvis Første advarselLed ikke efter mig og Robert Ludlum fx Led ikke efter migKan sammenlignes med andre underholdende thrillers med fart over feltet. Her kan fx nævnes forfatterskaber som Michael Connellys, eksempelvis Første advarsel og Robert Ludlum fx .