Books / fiction for children / dark fantasy

Blodstier


Description


Alice er nu blevet vampyr og skal vænne sig til sine nye evner, finde ud af forholdet til kæresten Jack og sin homoseksuelle bror Milo, samtidigt med at hun må redde både sin veninde og ekskæreste.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. July 2013

By

By

Maria Sjøblom

d. 1. July 2013

Piger fra 13 år og de utrættelige fans af dark fantasy-genren har også kastet sig over denne serie og efter den næsten ubærlige cliff hanger, forfatteren afsluttede bind 2 med, vil de gribe dette 3. bind i serien.

Den amerikanske forfatter har udgivet mange bøger i sit hjemland, men Blodets bånd er indtil videre den eneste af hendes serier, der er oversat til dansk. Vi er nu nået til 3. bind og det vil være en fordel at have læst de andre bind først. 16-årige Alice er blevet forvandlet til en vampyr og bor sammen med sin bror hos sin vampyr-familie. Som ny vampyr skal hun først lære at styre sine kræfter og kan ikke slippe lidenskaben løs sammen med sin kæreste Jack. Hun tager dog alligevel ud for at redde ekskæresten Peter, hvilket betyder at hele familien får en bestialsk vampyrklan efter sig, samtidigt med at hun forsøger at redde sin tidligere veninde fra et liv som blodluder. Læseren følger Alice tæt i hele det følelsesmæssige kaos og selvom både handlingen og persongalleriet virker lidt fortænkt, så er der et fint flow og fans af genren vil være godt underholdt. Lige som i bind 2 forløses konflikten ikke, og læseren må tålmodigt vente på næste bind i serien.

Her er alle de samme ingredienser som i Tusmørke-serien og bogen tilfører ikke genren noget nyt, men bliver i det lidt uskyldige og pigede univers. Dog beskrives vampyrernes animalske instinkter mere uddybende i denne serie.

Meget underholdende læsning, som vil glæde fans af genren dark fantasy.