Games / computergames

Blood bowl II


Description


Sportsspil. Strategispil. Smid tandbeskytteren og gør dig klar til et eksplosivt mix af Warhammer og amerikansk fodbold, fyldt med humor, spænding og brutalitet. Før bundholdet Reikland Reavers til tops i ligaen eller byg dit eget hold op ud fra 8 tilgængelige racer og deltag i turneringer online.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2015

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 22. Sep. 2015

Gå om bord i et eksplosivt mix af Warhammer og amerikansk fodbold, fyldt med humor, spænding og brutalitet. For børn fra 12 år, unge og voksne.

Blood bowl er oprindeligt et turbaseret figurspil udviklet af det amerikanske firma White Dwarf, som er mest kendt for deres Warhammer-udgivelser. Spillet baserer sig på Warhammer-universet, og er en ultra-voldelig udgave af amerikansk fodbold. I solo-mode er man leder af Reikland Reavers, som man via en længere Campaign skal bringe tilbage til fordums storhed. I online-mode skaber man sit eget hold, baseret på de 8 racer i Warhammer-universet: Humans, Orcs, Dwarfs, Skaven, High Elves, Dark Elves, Chaos, og Bretonnia. Spillet er på engelsk.

Til forskel fra de realistiske udgaver af amerikansk fodbold afgøres alt hvad man foretager sig i spillet af terningekast, og det kræver jo en noget anderledes strategisk tilgang end man er vant til. Der skal svedes lidt for at lære spillet at kende, men heldigvis er den omfattende tutorial ganske udmærket til dette formål. Jeg endte med at blive ret grebet. PEGI: 16 med ikoner for vold. Kan spilles af børn fra 12 år.

Der er mange forbedringer i denne 2. udgave af spillet med bl.a. bedre grafik, campaign mode, stadionforbedringer og player marketplace. Blood bowl 1 er ikke tilbudt bibliotekerne.