Books / fiction / noveller

Blot til lyst : erotiske fortællinger


Description


22 erotiske noveller for begge køn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Oct. 2008

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 17. Oct. 2008

Absolut bred målgruppe. Hvem har ikke indimellem brug for lidt lødig, men også saftig, erotisk læsning. Men novellesamlinger kræver som altid aktiv formidling.

På omslagstegningen holder en sportsvogn af ubestemmeligt mærke, lidt Bugatti og lidt Jaguar, kækt parkeret øverst på en yppig kvindeballe. Men ingen grund til at trække håndbremsen. Her er 22 erotiske fortællinger med både passende gearskifte og følsom rathåndtering, erotisk billedligt set. Der er populær håndværkersex, hvor en kvinde får erotisk besøg af en ung håndværker fra et pumpefirma. Sådan og solidt! Samlingens erotiske aktører mødes til hverdag og til fest. I fortællingen "Øen" er en ung studerende på besøg, da et erotisk mirakel sker: "Jeg ved ikke hvad der skete eller hvorfor, men pludselig stod jeg med hænderne fulde af dejlige Anni.". Men erotik er heldigvis ikke kun for unge. I "Olmo" genfinder også 50+ erotikkens vitalitet. Samlingens erotiske fortællinger er netop varme og glødende, hverken lumre golde eller pornografiske triste. Ikke, at en pik ikke kaldes en pik og en mis ikke en mis. Og kært bart har også i fortællingerne mange navne. Men balancen mellem erotik og det mere direkte pornografiske holder fint bogen igennem. Også sådan, at kvindelige læsere sikkert pirret tiltrækkes, og mænd ikke gabende keder sig.

Det vrimler ikke med erotiske fortællinger. Klassikere er fx Anaïs Nins bøger, men her er et godt gedigent dansk bud på erotik.

Vellykket erotisk samling, der vil tiltrække begge køn.