Books / fiction for children

Bøhmanden


Description


Billedbog. Anton er ikke så artig, som hans mor kunne ønske sig. En dag flytter bøhmanden ind, men i stedet for at tage Anton med sig, som moren har truet med, så skælder bøhmanden moren ud og skræmmer livet af hende. Måske er det slet ikke Anton, der har været uartig?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. May 2012

By

By

Marion Tirsgaard

d. 25. May 2012

Billedbog, der tager voksen-barn forholdet op og sætter spørgsmålstegn ved, om det altid er den voksne, der har ret og opfører sig artigt. Kan også bruges til snak om bøhmænd og fantasivenner. Fra 4-6 år.

Anton er ikke så artig, som hans mor kunne ønske sig. Derfor truer hun med, at bøhmanden kommer og tager ham. En dag flytter en sød, slidt og tilforladelig bøhmand rent faktisk ind hos Anton. De finder på alverdens spilopper lige indtil en dag, hvor moren opdager bøhmanden under sengen. Han forvandler sig til en rigtig bøhmand, der skræmmer livet af moren og skælder hende ud. Historien virker gammeldags i sprogbrug og i det børnesyn, som moren er et udtryk for, også selvom historien til sidst vendes på hovedet til barnets fordel. Forfatter, der har et langt forfatterskab bag sig, udgav i 1976 billedbogen Den sorte mand og den store hund, hvis indhold minder om denne. Den charmerende billedside er på samme tid moderne og tidløs, og forside skaber en god cliff hanger. Illustrator er ikke tidligere kendt.

Der er en del billedbøger, hvor forældre skælder ud, men jeg kan ikke komme i tanke om titler, hvor det er omvendt. Andre bøger om bøhmænd er fx Søren tror ikke på bøhmænd, 2009.

Udmærket billedbog, der i børnesyn og sprogbrug lidt hører en anden tid til. Dog er temaet barn-voksen forholdet eviggyldigt, selvom moren griber opdragelse lidt anderledes an end nutidens forældre. Bogen vil formidle sig selv pga. den flotte forside.