Børn er anderledes

Bogen vil "vise, at mange opdragelsesmæssige problemers anerkendte 'løsningsmuligheder' kun repræsenterer en brøkdel af den indsigt og forståelse, som kan gøre samværet med børnene givende ogudviklende". Egentlig er bogen først og fremmest beregnet til at forældre (eller andre, der interesserer sig for børn) selv skal eje bogen og efter hvert afsnit på de dertil afsatte sider skalnedskrive deres egne betragtninger og associationer. Hvert kapitel indledes med nogle af de almindeligste (og ofte uhyrlige) synspunkter, der kan præge opdragelsen i en del hjem; de er trukketskarpt op måske for at opnå større reaktion hos læseren. Derefter analyseres og diskuteres disse opfattelser, og forfatteren kommer i disse afsnit med mange relevante og fornuftige synspunkter,alle, sådan virker det, baseret på dyb agtelse for og kærlighed til børn. På udmærket måde lykkes det forfatteren ikke at virke frelst eller bedrevidende. J. B. har bevist undladt at referere tilde kendte navne, som harpåvirket ham - ligesom der ingen litteraturhenvisninger findes. Bogen er meget lettilgængelig og fortjener udbredelse - men kræver aktiv læsning for et godt udbytte.Velegnet som diskussionsgrundlag.

Read the full assessment

Forf. er lektor i psykologi og psykiatri samt chefpsykolog ved Fyns amts sygehusvæsen. Bogen er en genudgivelse fra 1976 tilføjet en slags "mellemstatus". Titlen hentyder til afslutningensforventning om, at læseren efter at have læst bogen mener, at børn er anderledes - ser anderledes på dem. Forf. ønsker bogen opfattet som et oplæg til diskussion, en udfordring, en provokation.Derfor måske indledningen til hvert kapitel i form af ofte meget firkantet negative opdragelses-"idealer". Herefter diskuteres disse påstande sat op mod forfatterens anvisninger på andreløsningsmuligheder. Sproget er hverken fagspecifikt eller svært - der tales direkte til læseren. Dog kan af og til "du skal" og "du må aldrig" virke let belærende. Og nogle af anvisningerne harsikkert virket nyere i 1976. Eneste forskel fra 76-udgaven er afslutningskapitlets tre sider. Her omtales puberteten. Dette sidste kapitel bør nok ikke begrunde mange nyanskaffelser - især da bogenstadig - bl.a. på grund af pladsentil egne kommentarer efter hvert kapitel nok egner sig bedst til at ejes af læseren.

Read the full assessment