Books / nonfiction for children

Børnenes dyrebog : illustreret opslagsværk


Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Steen Agger

2006

Det er svært ikke at blive lidt imponeret, når man åbner dette digre værk for dyreglade børn og ser de mange flotte billeder. Her er der virkelig tale om et illustreret opslagsværk - over 1500 billeder af dyr fra hele verden. Efter indholdsfortegnelse og instruktion i bogens brug, fortælles om klassifikation, dyreadfærd, levevis og truede dyr, men den største del af bogen bruges på gennemgang af pattedyr, fugle, krybdyr, padder, fisk og hvirvelløse dyr, idet der fortælles om generelle forhold og udbredelse af de forskellige dyreordener eller familier. Der fortælles derimod ikke meget om de enkelte arter. Her er der kun plads til en illustration, det danske og videnskabelige navn og typisk 10-20 ord, der beretter om artsspecifikke forhold. Illustrationerne består af tegninger, fotografier, tabeller og udbredelseskort, der sammen med faktabokse, brød- og illustrationstekst indgår i en farverig og flot layout. På forsiden ses et stort fotografi af en sibirisk tiger, der springer gennem sne samt flere små billeder af andre dyrearter. Bag i bogen er der ordliste, oversigt med de omtalte arters størrelse, en symbolnøgle og et stikordsregister. Bogen er ikke helt let at læse, så mange børn under 12 år må nok nøjes med at se billeder. Andre dyrebøger som fx Lademanns dyreleksikon (1999) omtaler færre arter, men fortæller til gengæld mere om dem.



Information and editions