Books / nonfiction for children / kogebøger

Børnenes egen kogebog : en kogebog for hele familien


Description


Opskrifter indenfor pasta, kød, grønt, fisk, pandekager, desserter og bagværk, f.eks. opskrift på pasta med hindbærsauce og grøntsager med appelsin og lakridstorsk. Arbejdsbeskrivelser med tegnede illustrationer.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. Sep. 2001

By

By

Ida Kongsø (skole)

d. 6. Sep. 2001

Det svenske "ICA's prøvekøkken" har begået denne lille skønne billedkogebog for børn. Bogen er grafisk meget indbydende med mange gode illustrationer, som hjælper barnet igennem opskriften og støtter teksten godt. Teksten er letforståelig og kortfattet, sat op i punkter, som gør det mere overskueligt at komme helskindet igennem. Til hver opskrift er her sat en ca. arbejdstid på og desuden også både et symbol for sværhedsgrad og faremomenter i arbejdsgangen. Kokken får til hver opskrift gode tips om madvaren, teknik eller ernæring. Bogen har opskrifter indenfor mange levnedsmiddelgrupper, og har desuden et par gode hjælpende sider om redskaber, måleforkortelser og generelle fif til køkkenarbejdet, som også voksne vil blive klogere af. Bogen kan anvendes af elever fra 4.-5. kl. uden megen voksenhjælp - men også yngre børn vil nyde denne bog, hvis de bruger den sammen med en voksen. Dele af teksten er henvendt den voksne medkok, som kan uddybe og videreformidle den til den unge. Til sammenligning med andre billedkogebøger lægger denne meget op til fælles snak om madvarer og sundhed. Flere kendte kokke har i årets løb udgivet kogebøger for børn - men denne er for de yngste, der endnu ikke er så hjemmevandte i køkkenarbejde eller i tekstlæsning.


The libraries' assessment

d. 6. Sep. 2001

By

By

Ulla Møller

d. 6. Sep. 2001

Kogebog oversat fra svensk, beregnet til børn fra ca. 11 år. Bogen rummer opskrifter på retter med pasta, med pølser, kød og fiskeretter, retter med pandekager, vegetarmad, desserter og bagværk. Mange af retterne betragtes traditionelt som børnevenlig mad, men de fleste er krydret eller tilberedt, så mange børn og for den sags skyld også voksne vil melde fra allerede ved første gennemlæsning af opskriften. F.eks. lyder pasta med hindbærsauce, grønsager med appelsin og lakridstorsk måske nok nyt og børnevenligt, men ikke umiddelbart appetitvækkende. Når hertil kommer at opskrifterne virker uoverskuelige, fordi den håndtekstede opskrift og de lidt barnlige illustrationer blandes næsten tegneserieagtigt på siden, er kogebogen ikke umiddelbart let at bruge. Til hver opskrift ses en nyttig faktaboks, der oplyser om sværhedsgrad, tidsforbrug og de ingredienser og redskaber, der skal bruges for at opnå et godt resultat. Bogen slutter lidt ulogisk med afsnittet "Før du begynder" med mange gode råd om køkkenhygiejne, opbevaring af forskellige madvarer og om redskaber og krydderier. Først på året (01/02) udkom for samme målgruppe Meyers køkkenbørn, der tager mad og mennesker anderledes seriøst.



Information and editions