Books / nonfiction / strikkeopskrifter

Børnestrik : mere kærlighed på pinde


Description


Fine strikdesigns med masser af flot strukturstrik - til børn fra 0-12 år. Bogen indeholder opskrifter til både begynderstrikkere og øvede.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Jan. 2022

By

By

Laura Winding

d. 7. Jan. 2022

Fine strikdesigns med masser af flot strukturstrik - til børn fra 0-12 år. Bogen indeholder opskrifter til både begynderstrikkere og øvede.

Indledningsvist afsnit om garn, strikkefasthed, diagrammer mm. samt oversigt over forkortelser. Bogen indeholder 49 opskrifter på alt fra halsedisser til en dåbskjole. Hver opskrift indeholder størrelser, mål, garnforslag og -mængde, pindestørrelser og strikkefasthed. Derudover strikkevejledning og evt diagram. Der er fotos af det færdige projekt samt evt. tips til fx variation af halsudskæring. Du får brug for strikkepinde og maskemarkører. Der er ingen angivelse af sværhedsgrad i opskrifterne, og er man begynder, kan man måske få brug for at se instruktionsvideoer på internettet. Bagest oversigt over de garner, der er brugt i bogen.

Lene Holme Samsøes designs er klassiske og tidsløse, så hvis man strikker i kvalitetsgarner kan hendes designs gå i arv. Bogen er trykt på lækkert, tykt papir med fine fotos af børn i bogens strikkede modeller. Det er skønt at nogle af hul- og strukturdetaljerne, hvor resultatet ser meget avanceret ud, faktisk er ret enkle at strikke.

LHS har bl.a. også udgivet: Mig & mini - strikNordisk babyhækling, som indeholder opskrifter til både børn og mor. Er man mere til hækling er der fine opskrifter i denne: Nordisk babyhækling : monteringsfrie modeller til de mindsteLHS har bl.a. også udgivet: Mig & mini - strik, som indeholder opskrifter til både børn og mor. Er man mere til hækling er der fine opskrifter i denne: : monteringsfrie modeller til de mindste.