Books / nonfiction / snitmønstre

Børnetøj 0-3 år


Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Jette Andreasen

2006

Når man lige har brugt lidt tid på at sætte sig ind i bogens opbygning, finder man rigtig mange ideer til sødt børnetøj samlet her. Det fremgår også tydeligt af de mange festlige fotos af børn iklædt alle modellerne. Med bogen følger tre ark med grundmønstre til syv størrelser, og det viste tøj er variationer over disse mønstre opdelt i overdele, bukser, kjoler og heldragter. Der er i indledningen grundige anvisninger på alt fra mønsteraftegning og klipning til diverse syteknikker. Begyndere får faktisk god hjælp selvom informationsmængden kan virke overvældende. Bogens over 30 modeller vises samlet på stregtegninger, hvilket gør det nemt at vælge ud. Alle opskrifter er forsynet med vejledninger til klipning og syning, og nedenunder vises flere variationer - kort, lang, med og uden ærmer etc. - eller pladsen udnyttes til udvidede forklaringer på detaljer som kanter, biser, rynker eller maskinbroderi. Bagest findes skemaer over lynlåslængder, stofforbrug og ribkantlængder. Bogen er en videreudvikling af Hanne Meedoms bog fra 1998 Børnetøj og supplerer fint en af de få andre nyere børnetøjsbøger Sy sejt børnetøj, 2005.


Håndarbejde i skolen

Årg. 42, nr. 1 (2007)

By

By

Karen Bentofte Petersen

Årg. 42, nr. 1 (2007)