Forfatteren er svensk, i forvejen kendt og værdsat herhjemme på grund af sine roman-udgivelser i Danmark. Hun var gift med litteraturforskeren, (som tilegende en stor del af sit arbejde til den svenske forfatter Hjalmar Bergman) Erik Hjalmar Linder, og om ham (og forfatterens forhold til ham) handler denne bog. Det er en gribende og smertefuld skildring af de sidste år sammen af deres fælles liv, hvor Erik rammes af demens. Hvor isolerende, frustrerende og fysisk/psykisk udmattende det er for den, der ser sin livsledsager gradvist mentalt forsvinde. Om forfatterens ønske om og vilje til at forstå Eriks situation og at ingenting mere vil blive, som det engang var. Men selv med mængder af kærlighed, ømhed og forståelse bliver det et helvede på jord, og Erik bliver indlagt på sygehus, hvor han diagnostiseres, som værende i en lukket verden. Det er en skildring om at miste og via ændrede fordringer at genfinde samt om at forsøge at slå bro mellem det som var, og det som skal komme. Komponeret over minder, refleksioner, notater, dagbogsindførsler og referater af drømme. Det er en personlig, ærlig og bevægende bog. Stærk i sit indhold og let at læse.