Ny udgave af den udbredte kortspilbog af svensk oprindelse. Udgave og udgave, omslaget er ikke længere grønt, men rødt. Resten ser for mig ud som et fotografisk genoptryk. Ekstern redaktør Svend Nourup (vel Novrup?) har vist ikke været ind over, der er ikke flere poker-varianter med i den ny udgave som det ellers ville være ganske rimeligt at tilføje. Efter 29 definitioner (forhånd, knibe, talon osv.) følger tyve børnespil fra "agurk" til "tyv", fem og tyve voksenspil fra "auktion" til "kanalaje", sytten kasinospil fra "bygge-kasino" til "poker" og "præference", fire og tyve rommyspil fra "hasard-rommy" til "syv små hjem", afsluttende med fjorten whistspil, spændende fra gammeldags whist til kontrakt-whist.