Books / nonfiction

Bogen om Super Bowl


Description


Om 40 Super Bowls, om NFL's historie og om de største hold og stjerner gennem tiderne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Carsten Güllich-Nørby

2006

Amerikansk fodbold vokser som sportsgren også i Danmark. Ikke mindst følger interesserede med i den amerikanske NFL-turnering på dansk tv. Denne bog om turneringens 40 år som en kulminerende traditionsrig finale, Super Bowl, er skrevet af 2 sportsjournalister, hvor Claus Elming har status som NFL-ekspert på TV 2 og fx har skrevet Bogen om NFL fra 2004, og Lars Fink som journalist netop har specialiseret sig i denne arketypiske amerikanske sport. Super Bowl er i USA nok større end jul, 4. juli eller "Thanksgiving". Men kender du mest Super Bowl for et glimt af Janet Jacksons brystvorte, er her alt hvad nogen entusiast kan ønske sig sportshistorisk om denne finalekamp. Super Bowls angives med romertal, og her er en historisk faktagennemgang fra Super Bowl I til XL (1 til 40). Bogen opridser historien, og forfatterne skriver bl.a.: "Før der var NFL, før der var Super Bowl, og før tv-stationen ESPN valgte at betale $ 1,1 mia. for rettighederne til de populære Monday Night Football-udsendelser, var der godt nok football, men ikke som vi kender det i dag." Her er sportsfacts en masse og ikke mindst rekorder, hvor man fx kan lære, at Roger Staubach fra Dallas topper med 5 "fumbles" i 4 Super Bowls. Bogen har små s/h fotos af profiler i Super Bowl. Jeg kender ikke andet, som på dansk fortæller så grundigt om Super Bowl. Målgruppen er især NFL-entusiaster.


Politiken

d. 9. Sep. 2006

By

By

Jens Nielsen

d. 9. Sep. 2006