Books / fiction for children / roman

Boltreleg


Description


Tre prinsesser ønsker sig en lillebror men undrer sig over, hvor de små børn kommer fra. Kongen og dronningen har meget svært ved at svare på dette spørgsmål.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Oct. 2011

By

By

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 19. Oct. 2011

Billedbog i eventyrform som henvender sig til de 4-7-årige. Temaet er "sådan får man børn", hvilket ikke direkte kan læses af forsideillustrationen.

Tre prinsesser ønsker sig brændende en lillebror. De undrer sig dog over, hvor de små børn kommer fra, hvilket kongen og dronningen har meget svært ved at svare direkte på. Det bliver for meget for slottets kok, som tager sagen i egen hånd og på sin egen måde formidler svaret. Ni måneder senere kommer en lille prins til verden. Historien indeholder en god portion humor - fx når forældrene rødmende taler udenom ved børnenes mange spørgsmål. Eventyret vil være oplagt til en god snak mellem barn og formidler, om hvordan man får børn og fungerer samtidig som en god historie. Tekst og illustrationer supplerer hinanden i et flot samspil, hvor humoren danner perfekt basis.

Af lignende bøger med samme emne kan nævnes Mannings Hvordan blev jeg til? og Janouchs Sådan blev jeg til.

Bogen formidler på sjov og eventyrlig vis, hvordan man får børn. Netop den eventyrlige tilgang vil helt sikkert hjælpe den voksne til at formidle temaet på uhøjtidelig vis. En titel som på bedste vis, vil og bør supplere børnebibliotekets øvrige titler om emnet.