En vrimlebog, hvor du kommer helt tæt på livet på en travl bondegård. Masser af husdyr, store maskiner og aktiviteter lige fra pasning af dyrene, høsten på markerne, til ridestævne og høstfest. For 3-5 år.
I denne vrimlebog er vi taget på landet. Der er otte opslag, hvor det første er en introduktion med opgaver til hvad man kan kigge efter på de følgende opslag. Bogen lægger dog grundlæggende op til, at du selv går på opdagelse. Vi følger livet på gården fra om morgenen, pasning af de mange forskellige dyr, høsten på markerne, til hesteshow, dyrskue og slutter med høstfest om aftenen. På bagsiden er der yderligere idéer til hvad man kan kikke efter. Trykt på store blanke og solide papsider.
En fin vrimlebog, hvor de farverige og detaljerige illustrationer byder på underholdning til rigtig mange timer. Her er til hyggestunder med gode snakke og mange fine detaljer at gå på jagt efter. Der er kun tekst på det første opslag og bagsiden hvor bogens finde-opgaver beskrives. Med en farvestrålende forside kræver bogen næppe formidling overfor gruppen af vrimlebog-fans.
Gå fx også på opdagelse i Den store vrimlebog om lufthavneDinosaurer eller gå på jagt efter DinosaurerGå fx også på opdagelse i Den store vrimlebog om lufthavne eller gå på jagt efter .