Film / fiction for children / børnefilm

Boog & Elliot 3 - cirkus venner


Description


Bamsebjørnen Boog tager alene på herretur og havner i et cirkus. Her bytter han plads med en klodset cirkusbjørn og forelsker sig i en smækker diva af en hunbjørn. Men vennerne i skoven savner deres ven, som de mener må befries fra den slags dårskab.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2011

By

By

Ulrich Breuning

d. 11. Mar. 2011

Venlig animeret familiefilm om en elskelig bulderbasse af en bjørn, som kommer på afveje. Det er de yngre familiemedlemmer, som vil sætte størst pris på de harmløse løjer, for den lillebitte historie har for lidt tyngde til at vare en stor time og for alvor fange større børn og deres voksne.

Bamsebjørnen Boog må sande, at alle vennerne falder fra på stribe, da der er herretur. Men så drager han selv af sted på de vilde vover og havner i et cirkus. Her bytter han plads med en klodset cirkusbjørn, forelsker sig i en smækker diva af en hunbjørn og bliver venner med en lama, der betegner sig selv som et argentinsk kameldyr! Men vennerne i skoven og ikke mindst elgkammeraten Elliot savner deres ven, som de mener må befries fra noget, der til forveksling ligner fangenskab! Karaktererne Boog & Elliot er Sony Pictures Animations bud på familieunderholdning, som skal konkurrere med Walt Disney Productions og DreamWorks. Det bliver svært, for trods et ikke ueffent dyregalleri er historie og animation henholdsvis for tynd og skrabet til at måle sig med giganterne.

Opus 3 er lige som nummer 2 i serien om vennerne Boog & Elliot udelukkende produceret til hjemmebiografen. Karakteren Boog kan i gestik og sorgløshed minde lidt om Baloo fra Disney-tegnefilmen Junglebogen, 1967. Og der er generelt flere Disney-lån, som for eksempel når en figurs samvittighed spalter sig til en argumenterende engel og en djævel.

Filmen er ikke uden en vis charme, men også aldeles forudsigelig.