Forskellige former for tidsmåling kendes fra de tidligste tider, nogle »ure« var meget sindrige og forbavsende nøjagtige, f. eks. Herons vandur; men først fra 1250 »opfindes« hjuluret, stamfaderen til vore avancerede ure, siden accellereres udviklingen: 1509 bæreuret. Pendulurets opfindelse 1657 af Huygens bliver et stort fremskridt mod stabilere gang. 1730 første kuk-ur, og 1911 dør den sidste bornholmer-urmager. Det er en overmåde kyndig fremstilling, der ikke blot behandler de enkelte europæiske urtyper, som kunsture, lommeure, pendulure og kronometre, men som også berører døgninddeling, soltid, månetid og tidsinddeling, alt som støtte til en bedre forståelse af de tidligere urmageres problemer. Bogen afsluttes med et leksikon over ure, urtyper og terminologi, mesterliste for dansk fremstillede ure og tidstavle. Man vil således se, at titlen egentlig er lidt misvisende, da det er gamle ure, deriblandt bornholmere, der behandles. Bogen er forsynet med mange gode og velvalgteillustrationer. Da første udgave er 15 år gammel, og da kundskaben om det tidlige urmageri er voksende, er besiddelse af 1. udgave ikke grund til at undlade anskaffelse af denne 2. udgave.