Books / fiction for children / roman

Brændt


Description


Josh er overset, udenfor. Han bliver medlem af en drengebande, som laver brandstiftelser og hærværk. Han bliver betaget af den magt, ilden har. Han planlægger selv afbrænding af sin egen skole. Det får skæbnesvange konsekvenser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2010

By

By

Karsten Boll

d. 8. Sep. 2010

Titlen er oplagt til læsetræning for urutinerede læsere - primært drenge - fra 13-14 års alderen. Bogen bør bearbejdes via samtale og debat.

Swindells, der er kendt for titler som Når mørket kommer (83/33), Værelse 13 (91/01) og senest to andre titler i serien Læselyn: Snapshot (09/46) og Knivskarp (09/49) beskriver her hvordan taberen Josh bliver pyroman. Vi følger, hvordan han bliver optaget i en ungdomsbande via en klassekammerat, hvis storebror er leder for banden. De laver bl.a. brandstiftelse og hærværk, og det er her, ilden får magt over Josh. Modsætningsforholdet derhjemme til den dygtige lillesøster får Josh til at planlægge at brænde skolen af, hvor han og lillesøsteren går. Hun har det ærefulde job at passe skolens mini-zoo. Det er først, da han efter antændelsen af skolen får at vide, at lillesøsteren er der, at han når frem til moralen: Alle har nogen, de elsker. Selv en brandstifter. Hun bliver reddet, men mærket for livet og han bliver ikke afsløret. Forsidebilledet fanger fint målgruppen og ilden på bagsiden ligeså. Et alvorligt emne, som bør mane til eftertanke.

Bogen har samme gru over sig om Wahls Kill (05/13) og bør derfor efterbehandles. I Læselyn-serien er der ud over Swindells to titler syv andre bøger for samme målgruppe.

Ubehagelig, vedkommende historie for de 13-14-årige, som har behov for læsetræning.



Information and editions