Books / fiction / roman

Branden : krimi


Description


Ligsynsdommeren Jenny Cooper er kaldt ud til en mordbrand i en lille landsby. Alt peger på, at det var et af ofrene der, i et anfald af jalousi, startede branden som yderligere kostede hans to steddøtre livet. Sagen lukkes hurtigt, men Jenny er ikke overbevist og starter sin egen efterforskning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Apr. 2017

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 18. Apr. 2017

I den sjette bog om den karismatiske ligsynsdommer Jenny Cooper, bydes der igen på underholdning og neglebidende spænding indtil sidste side. For læsere af britiske krimier.

Matthew Hall (f. 1967) er uddannet jurist og er foruden nærværende serie, kendt for at have skrevet filmmanuskripter til bl.a. den populære tv-serie "Dalziel og Pascoe". I bog nr. 6 om den lettere usædvanlige ligsynsdommer Jenny Cooper, er hun denne gang kaldt ud til en mordbrand i den isolerede landsby Blackstone Ley på grænsen til Wales. Alt peger på at det var et af ofrene der i et anfald af jalousi startede branden som yderligere kostede hans to steddøtre livet. Sagen lukkes hurtigt, men Jenny er ikke overbevist og opdager at sagen muligvis er kædet sammen med en piges forsvinden 10 år tidligere. Det bliver starten på en dødsensfarlig efterforskning, hvor ikke alt er som det ser ud til.

Underholdende og spændende krimi med en lidt utraditionel men fængende hovedperson. Halls fortid som manuskriptforfatter fornægter sig ikke, og bogen er meget filmisk i sit udtryk og fortællemåde, hvilket gør den let at læse og fængende. Hall er blevet bedre for hver bog i serien, og denne kandiderer til at være den bedste endnu. Kan læses uafhængigt af de øvrige bind.

Kan beskrives som en blanding mellem tv-serien "Barnaby", Patricia Cornwells "Scarpetta", og Ian Rankins "John Rebus" bøger.