Golfkrigen har allerede givet anledning til en række beskrivelser bl.a. Schwarzkopfs erindringer, og har leveret stof til adskillige spændingsromaner, f.eks. Forsyth: Guds knyttede næve, menher har vi den rigtige vare. En enhed fra de engelske elitetropper, SAS, bliver sendt ind i Irak i januar 91 for at sabotere kommunikationslinjer og sætte de mobile Scudmissiler ud af spillet.Anført af McNab går alt i begyndelsen godt, men inden længe vælter problemerne ind over dem. De kommer i ildkamp, bliver splittet, og de der ikke bliver dræbt i kamp, bliver fanget af irakerne ogen forfærdelig tid følger, med tortur, ydmygelser, vold og dødstrusler, en ufattelig nedværdigende oplevelse, hvor de 'hårde' englændere føres helt ud til deres yderste reserver, indenudleveringen, ved krigens afslutning. En hudløs, ærlig beskrivelse, ikke noget helteportræt, men en beskrivelse af hvad krig egentlig er, langt fra pomp og pragt, et beskidt håndværk udført, somaltid, af fodtudsen i frontlinjen. Etfascinerende indblik i de hemmelige operationer, der ikke blev omtalt i de mange reportager fra krigen.