"En frisk omgang moderne jazz, hvor man især kan nyde trommeslageren Peter Erskine, som er i topform i en velspillende kvartet, der ud over Koppel selv også tæller bassisten Johannes Weidemueller og pianisten Jacob Christoffersen. At kemien er i orden udtrykkes ved Erskines spontane kommentar, da gruppen har spillet hans komposition Twelve til ende: "That may well be the definitive version of that tune". Erskine bidrager også med den storswingende Worth The Wait, men ellers er materialet skrevet af Koppel og med både lyrisk dybde og kant. Inspirationen fra John Coltrane fornemmes især i et stykke som Moving Out, hvor det er dejligt at høre en mere vild og flosset tone hos Koppel, end man er vant til".