Books / fiction for children

Briller til Sofia


Description


Fotografisk billedbog. Sofia vil ikke have briller. De voksne siger, at hun skal. Den første dag med brillerne har hun dem på i skole, til fodboldkamp og bagefter på stranden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2014

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 9. Oct. 2014

Fotobilledbog for børn på 5-9 år, om den første dag med briller for skolepigen Sofia. Først er Sofia ikke glad for at skulle gå med briller, men det kan jo blive en god dag.

Sofia er først skeptisk overfor brillerne. Hvad vil kammeraterne sige? Hvad vil veninden sige? Sofia spiller fodbold og møder skater-kammeraterne og bedstefar på stranden. På stranden møder hun også en af skaterne, Christian, som er en dygtig surfer. Sofia aftaler med Christian, at han skal lære hende at surfe. Der bruges fotos i vekslende størrelser, nogle fylder et helt opslag. Bogens billeder er fra Klitmøller i Thy, og de fleste er optaget udendørs. Forfatter og fotograf har også udgivet Alma får briller.

Det er en positiv historie om den første dag med briller. Sofia ser bedre og ser godt ud med brillerne, siger hendes omgivelser. Der er skarpe og stemningsfulde fotos, som fungerer godt til teksten.

Der er ikke så mange nyere fotobilledbøger udover Alma får briller. Den handler mest om tiden inden med besøg hos øjenlæge og optiker, og den er især for børn i daginstitution, mens dennes målgruppe rækker ind i indskolingen.