Books / fiction for children / roman

Broder fjende


Description


I 1948 er Jerusalem et farligt sted for alle. Der er uro og terror. Dov leder alligevel videre efter sin familie, og Emily protesterer mod at blive sendt "hjem" til England.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 19. Mar. 2003

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 19. Mar. 2003

Serien med børnene Emily Parkinson og Dov Zalinsky fortsætter med dette fjerde bind, der foregår i Jerusalem i 1948. Emilys forældre ønsker at hun skal tilbage til England, hvor der er mere sikkert, og Dov leder fortsat efter sin bror. Dov er i focus i bogens handling, der har flere dramatiske indslag. Han involveres bl.a. i bevægelsen Haganahs hemmelige radiosender og deltager som reporter i et angreb på en arabisk udpost. Dov mødes med sin bror, Natan, der dog optræder meget fjendtligt overfor ham, da han tilhører den rabiate gruppe Irgun, der er i modsætning til Haganah. Slutningen er åben. Brødrene forsones efter en række barske meningsudvekslinger. Emily sendes med skib til England, men da det samler flygtninge op i åbent hav, må det skifte kurs og sejle til Cypern, hvor Dovs mor måske kan findes. Bogen indeholder kort over Jerusalem. Det er igen en ind imellem ganske spændende fortælling med dokumentarisk karakter, der bl.a. giver et troværdigt indtryk af dels politiske forhold og dels forholdene i og omkring Jerusalem. Den kan primært anvendes til selvstændig læsning fra 5.-6. kl., og læserne vil se frem til næste bind i serien.


The libraries' assessment

d. 19. Mar. 2003

By

By

Britta Liboriussen

d. 19. Mar. 2003

4. del af Zion-junior, hvor bd. 1 Brudte løfter udkom i 2001. I 1948 er Jerusalem et farligt sted for alle. Arabere og jøder bekriger hinanden, og englænderne forsøger forgæves at opretholde ro og orden. Dov leder stadig efter sin familie. Efterhånden kommer han i kontakt med medlemmer af den jødiske kamporganisation Haganah, og til sidst får han endelig kontakt med sin storebror, Nathan. Nathan viser sig at være helt anderledes, end Dov havde troet. Terroren påvirker dagligdagen mere og mere, og efter et terrorangreb, hvor Emily og hendes mor er tæt på at miste livet, må Emily acceptere at blive sendt af sted med skib "hjem" til England. I følge bogen er der 2 bind mere på vej i serien. Bogen lever fuldt ud op til de øvrige bind. Her er en spændende handling baseret på historiske begivenheder. Beskrivelsen af forholdene omkring staten Israels oprettelse er realistisk og bygger på omfattende research fra forfatterens side. I et kort afsnit bag i bogen fortæller forfatteren om sine kilder. Personerne træder efterhånden mere i karakter, og læseren må simpelthen vide, hvordan det går Dov, Emily og de andre. En rigtig god historisk roman med en kristen grundholdning. Samtidig en udgivelse, der kan være med til at belyse den aktuelle konflikt i området. For børn fra ca. 11 år.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 21 (2003)

By

By

Tove Kettner Heiberg

Årg. 120, nr. 21 (2003)



Information and editions