Books / fiction / roman

Broderlandet


Description


I en frisk og optimistisk tone fortælles historien om to danske pensionisters utrolige tømmerflådetur på den svenske elv, Klarälven. For alle, der gerne læser romaner med et glimt i øjet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2023

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 3. Feb. 2023

I en frisk og optimistisk tone fortælles historien om to danske pensionisters utrolige tømmerflådetur på den svenske elv, Klarälven. For alle, der gerne læser romaner med et glimt i øjet.

Denne roman begynder ved Limfjordens vande i Struer og på Venø og finder sin slutning på den svenske Klarälven. Bengta er den ene hovedperson, og hun er meget aktiv i Struer-afdelingen af "De ældres Sag", der arrangerer foredrag og ture, ligesom de udgiver et blad med ideer til aktiviteter. Den anden hovedperson er Karl, der bor på Venø, og han er efterhånden godt tilpas med, at konen er rejst, for så kan han gå og pusle med sine klipfisk og sejle på fjorden. Tilfældigheder gør, at de to, sammen med en høne, ender med at tage til Sverige for at forberede en tur for foreningens medlemmer, der sommeren efter skal sejle på tømmerflåder på en elv. Det bliver en længere tur, end de selv regnede med.

Man må flere gange trække på smilebåndet over nogle af beskrivelserne af hovedpersonen Karl, der ikke sådan lader sig imponere og ikke siger mere end højest nødvendigt. Andre af romanens karakterer balancerer dog på klicheernes knivsæg og ender helt ude i overdrivelsernes svenske vildmark.

En vældig omgang svensk kogekaffe, der har stærk smag af de skøre historier, vi kender fra fx Fredrik Backman, Minna Lindgren, Catharina Ingelman-Sundberg eller Jonas Jonasson, tilsat et skvæt af Jørn Riels overdrivelser.