Books / nonfiction / bagebøger

Brød & kager : LCHF : low carb, high fat


Description


Bageopskrifter på morgenbrød og på madbrød, som man kan bruge til både aftensmaden, madpakken og mellemmåltidet, og opskrifter på kager. Allesammen helt uden gluten, mel, gær og sukker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Mar. 2014

By

By

Lene Hedengran Rasmussen

d. 28. Mar. 2014

For alle der enten gerne vil afprøve LCHF-konceptet eller har mel-allergi og skal finde nye måder at bage brød og kager på.

En bagebog der tager udgangspunkt i LCHF, som efterhånden er blevet temmelig udbredt fra Sverige og nu også i Danmark. Her er der fokus på at bage brød og kager med andet end almindeligt mel. Det betyder, at man som minimum skal konsultere en helsekost, inden man går i gang. Nogle ingredienser kan også findes i større supermarkeder. Bogen består af en oversigt over specialingredienserne samt bagetips til LCHF. Der er opskrifter på morgenbrød, madbrød, hyggebrød og kager. Bagest en oversigt over opskrifter samt et godt register. Opskrifterne i bogen er taget fra de to kogebøger forfatteren Jane Faerber har udgivet om LCHF, samt 18 helt nye opskrifter. Hun er uddannet cand.mag. og kostrådgiver med speciale i LCHF m.v. Udover de kogebøger hun har udgivet, blogger hun på LCHF-bloggen: madbanditten.dk.

Eneste anden bog på dansk kun indeholdende bageopskrifter baseret på LCHF er: Brød : uden gluten, uden sukker, uden gær : LCHF, 2014. Den er dog "kun" med brød-opskrifter, hvor Faerbers bog også indeholder opskrifter på kager.

En informativ og indbydende bagebog med udgangspunkt i LCHF. Konceptets voldsomme popularitet taget i betragtning så vil denne bog også låne sig selv ud; på trods af det primært er en samling af opskrifter fra hendes andre bøger.