Books / fiction / roman

Brødrene Sisters


Description


En art skælmeroman der foregår midt under guldfeberen. De umage brødre og lejemordere Eli og Charles Sisters, får til opgave at likvidere en tyvagtig guldgraver. Det bringer de to på en farefuld færd fra Oregon til San Francisco, og undervejs forandres forholdet mellem dem for altid.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 16. Aug. 2012

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 16. Aug. 2012

For læsere af nyere udenlandsk litteratur, men kan også anbefales til den knap så biblioteksvante mandlige læser. Flot forside og omslagstekst der sælger bogen virkeligt godt (løst omslag). Letlæselig typografi og korte kapitler.

Brødrene Eli og Charles Sisters opererer som lejemordere i det vestlige USA, midt under guldfeberen i 1851. Eli er den reflekterende fortæller, med en samvittighed der af og til titter frem, og er helt modsat sin ældre dominerende broder som handler brutalt og uden skyld. Vi følger det umage pars prøvelser på turen fra Oregon til San Francisco, hvor de har fået til opgave at likvidere en guldgraver som efter sigende skulle have stjålet fra deres arbejdsgiver. Sandheden viser sig dog at være en helt anden og det bringer brødrenes forhold i stor fare. Canadiske deWitts (f. 1975) historie blev en stor succes på originalsproget og senere nomineret til den prestigefulde Man Booker pris. Det forstår man godt, for det er en sjælden velfungerende skælmeroman som deWitt har begået. Handlingen er af og til brutal, men humoren er aldrig langt væk og specielt dialogen mellem de to brødre er yderst vittig, nærmest som i en Tarantino film (filmrettighederne er i øvrigt solgt). Sproget er flydende og let at læse.

Stilen minder ikke meget om de forholdsvis få westerns der er udgivet på dansk, og det nærmeste man kommer sprogligt er nok Elmore Leonard.

Original og underholdende pikaresk roman, der med respekt for den klassiske western formår at forny genren.


Politiken

d. 22. Sep. 2012

By

By

Bo Tao Michaëlis

d. 22. Sep. 2012


Weekendavisen

d. 11. Jan. 2013

By

By

Lars Brix Nielsen

d. 11. Jan. 2013