Selvom man er brødre og født på samme dag, betyder det ikke, at man er ens. Hamed og Ricky er brødre. Hamed har venner, mens Rickys ven er Hamed. Ricky brøler og krøller sig sammen, det gør Hamed ikke. For 10-12-årige og til brug i undervisning på mellemtrinnet.
"Brøl, min bror" udkommer i Alinea litteraturserie "Makværk". Vi følger tvillingedrengene Hamed og Ricky. Hamed er en ganske almindelig dreng, mens Ricky som vuggegave har fået en udviklingsforstyrrelse. Bogen er en illustreret novelle med sort-hvide tegninger. Til brug i undervisningen er der udarbejdet litteraturforløb, som kan downloades.
En smuk og rørende bog om at turde stå ved sig selv og den familie, som man er en del af. Når du læser, vil du kunne mærke, hvor svært det er for Hamed. Vi føler det svære og pinlige og det at være anderledes, men heldigvis får vi også en god slutning. Vi må håbe, at det kan give andre mod på selv at stå frem i svære situationer. Der er et utrolig flot samspil mellem tekst og illustrationer. Kan varmt anbefales til selvlæsning og især til litteraturundervisning på mellemtrinnet.
Prøv den første i serien BumsenJeg er Frede eller fortællingen om en anden anderledes dreng Jeg er Frede (men det er ikke altid det de andre kalder mig)Prøv den første i serien Bumsen eller fortællingen om en anden anderledes dreng (men det er ikke altid det de andre kalder mig).