Brudstykker : af en barndom 1939-1948

En næsten ubærlig erindringsbog fra de polske koncentrationslejre. Skønt lille, forældreløs og helt alene overlever Binjamin Wilkomirski koncentrationslejrenes helvede. Under sin opvækst bliver han forfulgt af spredte, mareridtsagtige erindringsbilleder fra lejrene, og tilmed kender han ikke sin baggrund. Ved ikke, hvor eller hvornår han er født, eller hvor mange søskende han egentlig havde. Nu som voksen forsøger han at befri sig fra sine traumatiske barndomsoplevelser ved at skrive om dem. I Brudstykker : af en barndom 1939-1948 skriver Wilkomirski om sine tidligste erindringer fra krigen, om koncentrationslejrene, om at være på flugt og om at vokse op hos uforstående plejeforældre. Opholdet i koncentrationslejrene fylder mest og lad det være helt klart: Det er rystende og modbydelig læsning, og visse afsnit er ganske enkelt ikke til at klare... At mennesker kan behandle hinanden så grusomt, at voksne kan mishandle og tortere børn til døde - det er helt ubegribeligt. For Wilkomirski har det givetvis været nødvendigt at skrive bogen, og for den kollektive hukommelse er det nok også nødvendigt med sådanne uafrystelige vidnesbyrd om krigens grusomhed. Men det er slemt at læse.

Read the full assessment