Brüno er mildest talt så grænseoverskridende, at man må opfinde et nyt ord for en tøjlesløs omgang kaskader af fyord, der muntert er fremsat med næsen i konstant skridthøjde i en generel udstilling af normalt lettere tabubelagte sexudfoldelser! Den engelske komiker Sacha Baron Cohen trykker den simpelthen af som homoseksuel modeekspert med dildo i hånd og fugt på læberne og overdriver sin mimik og gestik i en sådan grad, at man har karakteren Brüno mistænkt for at tro, at han helt alene har opfundet begrebet homoseksualitet! Filmen er morsom, fordi Brüno opsøger og udstiller sære fænomener og miljøer, og henvender sig bredt til et publikum med en vis portion nyfigenhed omkring nye talentspækkede fænomener og en anelse frisind i bagagen.
Efter en skandale bliver den østrigske modeekspert Brüno fyret fra sit job og bestemmer sig for en karriere i USA, hvor ambitionen er at blive den største østrigske superstar siden Hitler og den største homostjerne siden Schwarzenegger! Da Brüno adopterer et barn fra Afrika og viser billeder af dette hængende på et kors i et tv-program, er det lige ved at lykkes.
I Borat, 2006 viste instruktøren Larry Charles og komikeren Baron Cohen, at de med veltilrettelagte improvisationer og skjult kamera kunne skabe en USA-satire, som havde bid og i allerhøjeste grad vid med hovedvægten på seksuelle udskejelser. Brüno, 2009 genbruger ideen og er alligevel overrumplende original.
Meget plat og vulgær, meget tankevækkende og meget anbefalelsesværdig.