Books / fiction / noveller

Buketten : bundet af 13 danske fortællere


Description


Noveller. Antologi indeholdende socialrealistiske noveller der fortrinsvis skildrer forholdene på moderne stressede arbejdspladser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. May 2011

By

By

Conni Boll Christensen

d. 3. May 2011

Novelleantologi udgivet af John Nehms forlag, der i efteråret 2010 udskrev en novellekonkurrence med det formål at skildre forholdene på danske arbejdspladser. Novellerne beskriver dog menneskers liv både på arbejdet og derhjemme. Henvender sig til lånere, der gerne læser socialrealistiske noveller, samt evt. opgaveskrivere.

I alt 13 fortrinsvis socialrealistiske noveller, der fortæller om danskernes arbejdsliv. Moderne arbejdspladser er præget af rene hænder og ikke barkede næver. Og det er ikke længere altid arbejdsgiverne, der svinger pisken over de ansatte, det klarer de såmænd udemærket selv. Resultatet kan være stress, som er emnet for en del af novellerne, bl.a. vindernovellen "Stress monster" skrevet af Anika Eibe. Også andre emner berøres, fx illegal abort tilbage i 1960'erne, en læges overnaturlige oplevelse i 1949, jalousi, overgreb og en lille pudsig fortælling om misforståelser på grund af en pose lakridskonfekt. Lektøren kender ingen af forfatterne, der alle skriver letforståeligt, både i sprog og handling. Forsidemaleriet af Lise-Lotte Nehm viser en buket blomster, mens bagsideteksten forklarer bogens ærinde.

For nylig udkom Beton, som skildrer en betonarbejders liv og arbejde. Anden relevant litteratur kan være andre tema-antologier og/eller biografier om stressramte personer.

Sympatisk og letlæst socialrealistisk antologi, hvor den røde tråd er skildringen af forholdene på moderne danske arbejdspladser også emner fra privatsfæren berøres. Skal formidles.



Information and editions