Film / fiction / tv-serier

Camelot


Description


Da Kong Uther myrdes af sin datter Morgan, får troldmanden Merlin placeret hendes halvbror Arthur på Englands trone. En blodig rivalisering følger, så Arthur samler gode riddere omkring sig. Blandt andre Leontes, der er gift med Guienevere, og hende er Arthur forelsket i!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 2012

By

By

Ulrich Breuning

d. 19. Jan. 2012

Den irsk-canadiske co-produktion Camelot, 2011 puster nyt liv i mytologiske figurer. I ti episoder er der sværdslag og pilepift, sved og blod, vold og sex. Og serien henvender sig specifikt til et moderne publikum, der her får fornyet syn for sagn, og mere generelt til mennesker med interesse for fantasy og prangende kostumefilm. Serien kan også bruges som introduktion til en legende. Dog med den hævede pegefinger, at det er en meget fri fortolkning af den gode, gamle fortælling om Kong Arthur.

Da Kong Uther myrdes af sin datter Morgan, får troldmanden Merlin placeret unge Arthur på Englands trone. Arthur er søn af Uther og halvbror til Morgan, men sidstnævnte har ikke til sinds at opgive sine magtdrømme. En blodig rivalisering følger, mens Arthur forsøger at opbygge et retfærdigt rige. Han samler gode riddere omkring sig. Blandt andre den fromme Leontes, der er gift med den smukke Guienevere. Og hende er Arthur også forelsket i!.

Der er kameler at sluge for traditionalister, der kender film som fx Disney-animationen Da kongen var knægt, 1963, musicalen Camelot, 1967, John Boormans dystre Excalibur, 1983 og King Arthur, 2004. Men en myte lever kun, hvis den til stadighed besværges. I dette tilfælde i en version, hvis fantasy-univers kan minde om Peter Jacksons Ringenes herre, 2001-2003. Nogle episoder er instrueret af danske Mikael Salomon.

Frisk, men noget kulørt version uden den storladne pondus, som genren kræver for at være uomgængelig.