Campo Santo

Bogen giver mulighed for at stifte bekendtskab med W.G. Sebald som prosaist, litteraturkritiker, samfundsdiagnostiker og essayist. Især for kendere af Sebalds forfatterskab og for interesserede i tysk efterkrigslitteratur.

Bogen indledes med fire prosatekster i form af rejsebeskrivelser til den franske ø, Korsika. Teksterne er forstudier til det ambitiøse værk, "Campo Santo", som W.G. Sebald (1944-2001) aldrig fik skrevet. S. forholder sig bl.a. til øen som Napoleon Bonapartes fødested, og dermed som arnestedet for flere ødelæggende krige, til indbyggernes begravelsesritualer, og som en ø, hvor det stadig er muligt at støde på rester af en årtusindgammel europæisk urskov. Resten af bogen udgøres af Sebalds essays fra årene 1975-2001. Der er bl.a. tekster om Kafka, Nabokov og Peter Handke, ligesom han i en anden tekst reflekterer over, hvorfor de allieredes ødelæggelser af de store tyske byer stort set ikke blev gjort til genstand for litterære fremstillinger.

Sebald skriver elegant og fængende i de indledende fragmenter om Korsika, hvor han også får indlemmet Gustave Flauberts "Legenden om Sankt Julian." Det er eminent læsning, som desværre kun fylder omkring 40 sider. Bogens essays om Günter Grass og Peter Handke er skrevet i klassisk akademisk stil, mens de resterende tekster mere minder om den melankolsk reflekterende Sebald, man bl.a. kender fra hovedværket Austerlitz.

Sebalds stil minder mig om Walter Benjamin og Jorge Luis Borges.

Read the full assessment