Books / nonfiction / udstillingskataloger

Carl-Henning Pedersen 100 år


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling i anledning af 100-året for Carl-Henning Pedersens fødsel.

Seks kunsthistorikere bidrager med artikler om Carl-Henning Pedersens (f. 1913) kunstneriske udvikling, hans inspirationskilder, og hans forskellige kunstneriske udtryksformer. Med biografi og gengivelser af hans værker.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. May 2013

By

By

Søren Brunbech

d. 2. May 2013

For kunstinteresserede der holder af Carl-Henning Pedersens sprudlende og poetiske billedunivers.

Kunstbogen med det indbydende og farvestrålende omslag knytter sig til en udstilling i anledning af 100-årsdagen for COBRA kunstneren Carl-Henrik Pedersen, der vises på ARKEN i København og i Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning. Fem kunsthistorikere bidrager med artikler om hans kunstneriske udvikling, hans inspirationskilder, og hans forskellige kunstneriske udtryksformer. Artiklerne tager udgangspunkt i et forskningsprojekt der søger at forstå Carl-Henning Pedersens kunst på et nyt, videnskabeligt grundlag. Bogen har talrige fine farvegengivelser, der viser kunstnerens univers af bevidst naive og myteskabende figurer. Til sidst en kronologisk biografi: "Carl-Henning Pedersen 1913-2007" og en værkliste.

Der er en ret righoldige litteratur om Carl-Henning Pedersen. Blandt de nyere er Mikael Wivels store bog Carl-Henning Pedersen, 2003, der blev udgivet i forbindelse med en udstilling da kunstneren blev 90 år.

En smuk kunstbog om den folkekære og produktive billedkunstner, med anledning i 100-året for hans fødsel. Artikler af kunsthistorikere og gode gengivelser af værker fra hans farverige og drømmende billedverden.