Games / computergames

Cars 2


Description


Racerspil. McQueen og Bumle er rodet ind i en større spionaffære med agentbureauet C.H.R.O.M.E. De skal lære at være rigtige hemmelige agenter - så tænd motoren og giv den gas på banen! Som ægte agentbiler har de påmonteret skydevåben, så du kan plaffe modstandere ned på banerne. Du kan spille alene eller sammen med tre kammerater på samme Wii.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 6. Dec. 2011

By

By

Peter Martin Jørgensen

d. 6. Dec. 2011

PS3, Xbox 360. Racerspil for både store og små fans af filmene. Spillet er ikke egnet til de helt små, da styringen anvender temmelig mange knapper. Sprog: dansk. PEGI: 7. Fra 7 år.

Det officielle spil til Cars 2 (også kendt som Biler 2). Handlingen udspringer af det hemmelige C.H.R.O.M.E.-agentur fra filmen. Som ny C.H.R.O.M.E.-agent skal man gennemføre en række prøver, før man bliver sendt ud på missioner mod mandagsbiler på alverdens racerbaner. Her gælder det om både at komme først, men også at bekæmpe adskillige modstandere. For at optjene våben, turbo og specielle manøvrer skal man konstant sørge for fx at drifte og køre på to hjul. I spillet findes der en lang række forskellige spiltyper, der gør spillet langtidsholdbart. Der er også rig mulighed for multiplayer, der bare gør dette spil endnu sjovere. Spillet er godt integreret med filmens univers. Kulisserne er de samme, og stemmeskuespillet leveres af de samme skuespillere som i filmen. Især den danske tale gør at de mindre spillere også kan være med. Grafisk er Cars 2 også ganske nydelig, dog uden at være direkte smukt. C.H.R.O.M.E. står selvfølgelig for Centralt Hovedkvarter for Rekognoscerings-Operationer og Motoriseret Elitespionage.

Biler - Bumles internationale racerløb og Biler er begge bygget over den første film, og findes på adskillige biblioteker.

Hele Biler-universet nyder enorm popularitet. Cars 2 er så tæt vævet sammen med filmens univers at enhver der har nydt filmen helt sikkert også vil nyde dette ganske udmærkede spil. Det er på rette plads at kalde dette for en nødvendighed i spilsamlingen.


The libraries' assessment

d. 5. Dec. 2011

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 5. Dec. 2011

Dvd-rom. Nemt racerspil til børn fra 6-10 år med dansk tekst og tale plus dansk lynmanuel. PEGI: 7.

Cars er allerede et velkendt Disney produkt i både film og spil. I denne Cars 2 slår de herlige biler Lynet McQueen og Bumle sig igen løs i en gang forrygende cartoon-racing i forskellige løb med agentmissioner. Konceptet bryder ingen grænser, men er utroligt varieret, fængende og underholdende. Man starter med træning, vælger mellem forskellige biler og samler points via resultaterne til at åbne op for nye løb, trofæer og biler. Racet går verden over med lækre køretricks på flotte varierede baner med sving, hop, fælder og genveje. Undervejs opsamles boost, våben og effekter. For fairness er her et ganske ukendt begreb. Man skyder løs på modstanderen, skubber dem væk eller smider olie på banen, så de snurrer rundt. Spillet er betjeningsnemt med 3 sværhedsgrader og et overskueligt layout. Tegneseriegrafikken er som i filmene veloplagt og børneappellerende. Her kan ingen med de humoristiske Disney undertoner være i tvivl om, at løjerne er for sjov. Lydsiden understøtter atmosfæren med rytmisk musik, originale danske stemmer og gode effekter. Styringen er lidt klumpet på pc-tastaturet. Men målgruppen vil elske spillet, så det går nok alligevel. Desværre kræver udnyttelse af 2-player faciliteten en supplerende gamepad til pc'en.

Der ses stort set ingen nyere udlånsfrigivne cartoon-racere til pc-platformen.

Et rigtigt godt og hyggeligt børneracerspil med herlig, solid og varieret underholdning med de velkendte Disney cars. Et sikkert hit i den populære cartoon-racing genre.


The libraries' assessment

d. 5. Dec. 2011

By

By

Frederik Nielsen

d. 5. Dec. 2011

Nintendo DS. Cars 2 er baseret på filmen med samme navn og med den danske titel Biler 2. Spilversionen til den populære Disney-Pixar film er mest et bilspil blandet med spionmissioner for yngre spillere og målgruppen er fra 7 år. Spillet har en dansk version og PEGI: 3.

I historiedelen er du agent for C.H.R.O.M.E. (Centralt Hovedkvarter for Rekognoscerings-Operationer og Motoriseret Elitespionage) og skal gennemfører forskellige strategiske spionmissioner blandet med ræs. Uden at blive opdaget af projektører, andre biler og lignende, skal du gennemføre forskellige baner uden at blive opdaget af fjenden og banerne bliver mere og mere udfordrende. I ræset styrer du Lynet McQueen og her gælder det om at ende som nummer 1 og blive Verdens Grand Prix-mester. Det er også muligt kun at køre ræs, men det bliver hurtigt lidt kedeligt, især fordi at fx drift i svingene er svært at kontrollere nøjagtigt. Grafikken er god, men styringen er ikke helt optimal, hvilket også giver problemer i nogle af spionmissionerne, men den danske version med både tekst og tale er et stort plus.

På trods af at der kun er lavet to film med bilerne fra Cars, så er der lavet flere spil og Cars - Mater-National championship og Cars - Race-O-Rama er tidligere udgivet og lavet meget i samme ånd som de to titler knyttet til filmene.

Et lidt middelmådigt spil med nogle grundlæggende problemer, der mest opvejes af den danske version og filmens popularitet. Styringen er ikke helt afpudset, hvilket giver en højere sværhedsgrad for målgruppen.


The libraries' assessment

d. 6. Dec. 2011

By

By

Finn Christiansen

d. 6. Dec. 2011

Wii. Racerspil, baseret på den computeranimerede film af samme navn. Pixars Cars-koncept er elsket af en enorm målgruppe, helt ned fra 5-års alderen. Filmen Biler 2 har en aldersrating på 7, præcis som dette spils PEGI-mærkning (plus et malplaceret ikon for vold). Jeg vil tro, at mange mindre børn også har set den, og spillet vil da heller ikke virke skræmmende på dem. Spillets sværhedsgrad passer til børn fra cirka 7 til 10 år. Sproget er dansk - både tale og menuer.

McQueen og Bumle er rodet ind i en større spionaffære med agentbureauet C.H.R.O.M.E. Gennem en række missioner skal de lære at være rigtige hemmelige agenter. Man bliver kastet hovedkulds ind i historien, så det er en fordel af have set filmen på forhånd. De første missioner fungerer som oplæring, og den udmærkede og simple styring er hurtigt lært. Som ægte agenter har bilerne påmonteret skydevåben, så modstandere kan plaffes ned på banerne. Nogle af missionerne går ligefrem ud på at skyde flest ned. Der er god afveksling undervejs. Udfordringer, kreative indfald og humor har tydeligvis været nøgleordene for udviklerne - og det er lykkedes for dem! Grafikken er ganske flot, Wii'ens kræfter taget i betragtning. Lyden er også fin, selvom voksne spillere nok foretrækker de originale stemmer. Fire spillere kan dyste via splitscreen - og det er spillets sjoveste feature.

Nintendos eget "Mario Kart wii", 2008 samt det mindre vellykkede Cars - Race-O-Rama, 2009 er lignende titler.

Alt i alt et sjovt og letfordøjeligt racerspil, der især vil underholde de 7 til 10 årige fans af filmen.


Game reactor

Nr. 120 (2011)

By

By

Gillen McAllister

Nr. 120 (2011)


Berlingske tidende

d. 19. Aug. 2011

By

By

Jacob Riis

d. 19. Aug. 2011