Mollie har arvet sin fars enorme kvægranch på betingelse af, at hun driver ranchen i ét år. Mollie mangler pengene, men har slet ikke lyst til at bo på landet. Den lækre ranchforvalter Cash orker bestemt heller ikke at have en forkælet storbypige rendende om benene. For fans af sexede cowboyromances.
Cash har altid troet, at han ville få mulighed for at arve Mollies fars store kvægranch, hvor han i årevis har slidt og slæbt sammen med sine brødre. Mollies far har nemlig altid været som en far for Cash, og Mollie har kun besøgt ranchen, da hun var helt lille. Nu kommer der så en snobbet og modebevidst storbypige og vil ødelægge alt det, de har bygget op. Men på trods af hans modvilje bliver han også charmeret af den kække, sexede storbypige i "Cash". I "Wyatt" er det Cash’ yngre bror, der kommer på glatis, da hans bedste ven og hemmelige kærlighed, dyrlægen Sally, beder ham hjælpe med at opfylde hendes ønske om lidenskabelig sex med en cowboy. Hun rejser snart til storbyen, og han vil for alt i verden ikke risikere at miste deres venskab.
Sød, charmerende og meget, meget sexet ny cowboyromance-serie. Her er mændene omsorgsfulde, hårdtarbejdende og vil gøre alt for den kvinde, de elsker. De meget traditionelle texanske værdier skinner igennem på alle sider, men sexscenerne er utroligt hotte og lidenskabelige. De tegnede forsider har et skønt, gammeldags udtryk.
Du vil også nyde fx Sendt i støvet.