Games / computergames

Catherine


Description


Hovedbrudsspil. Platformspil. Vincent, der har et særdeles kompliceret forhold til sin kæreste og den smukke Catherine, har slemme mareridt. Du skal hjælpe ham igennem denne komplicerede tid i livet - ikke mindst i hans mareridt, hvor Vincent skal være både hurtig og snu for at nå til toppen af et uhyggeligt tårn, før tiden løber ud. Catherine er en anderledes og voksen spiloplevelse. Med animationer og videoklip.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. July 2012

By

By

Henrik Schou

d. 4. July 2012

PS3, Xbox 360. Catherine er en blanding imellem et puzzle/platformspil og en interaktiv fortælling om parforhold og fristelse. Spillet er for voksne, ikke kun fordi det er lettere erotisk (erotisk - ikke pornografisk), men også fordi oplevelsen handler om historien og en anderledes oplevelse. Sproget er engelsk. PEGI 18.

Spilleren styrer Vincent Brooks, der er skrækslagen over at skulle tage sit parforhold til "det næste niveau". Om dagen mødes Vincent med sine venner og snakker om livets mange aspekter - men om natten hjemsøges han af mareridt, der bliver værre efter at han møder den mystiske, men sexede, Catherine. Vincents mareridt udspiller sig som et puzzlespil, hvor Vincent skal klatre op af et tårn af kasser, som han kan flytte på, for at skabe en vej op. Det er et forbløffende enkelt gameplay, men det virker godt og med et tidspres og forskellige fælder, bliver spillet hurtigt ret svært. Spillet veksler mellem afslappede sekvenser af dialog og Vincents mareridt. Spillet er da også en form for horror-fortælling, der udover temaet om skræk for faste parforhold også er fyldt med referencer til Rapunzel. Grafisk er spillet nydeligt, selvom mareridts sekvenserne er lidt ensformige.

Catherine er en temmelig unik (og på mange måder japansk) oplevelse, der ikke rigtig kan sammenlignes med andre spil. Heldigvis da, for det er skønt med noget nytænkning!.

Catherine er et spil af særdeles høj klasse og originalitet - men om det vil tiltale andre end en meget lille gruppe af spillere er nok tvivlsomt. Men spillet er et godt eksempel på hvad spilmediet også kan bruges til!.


Berlingske tidende

d. 1. June 2012

By

By

Christina Majcher

d. 1. June 2012