Film / fiction / drama

Change of habit


Description


De tre nonner, søstrene Michelle, Irene og Barbara sendes i praktik i det virkelige liv i et af New Yorks belastede kvarterer. De bliver hurtigt uundværlige sygepleje-hjælpere for lægen Dr. Carpenter. Men de skal tilbage til klosteret - og romancen mellem søster Michelle og Dr. Carpenter fører til krise i den lydige nonnes liv, hvor hun må vælge mellem kærligheden til lægen og sin tro.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Oct. 2010

By

By

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 8. Oct. 2010

Change of habit fra 1969, kan først og fremmest formidles til Elvis Presley-fans.

I Change of habit fra 1969, følger man de tre nonner Michelle, Irene og Barbara, der sendes fra klosteret ud for at studere det virkelige liv i New Yorks hårdt belastede kvarter. De tre nonner skal, som sygeplejersker, assistere Dr. Carpenter (spillet af Elvis Presley), der er læge blandt de socialt hårdt prøvede new yorkere. De tre inkognito-nonner lever sig passioneret ind i Dr. Carpenters praksis, patienterne og borgerne i området. Det bliver en stor overraskelse for Dr. Carpenter, da han opdager at den elskelige sygeplejerske, Michelle i virkeligheden er en udsendt nonne, der skal tilbage til livet i Guds tjeneste. Michelle tvinges til at vælge mellem livet i klosteret og livet med Dr. Carpenter.

Instruktøren William A. Graham har instrueret en lang række amerikanske tv-serier og film, hvor afsnit af Ironside, Batman og Flygtningen er de mest kendte. Spændingsmomentet er væsentligt for instruktøren - også i denne Elvis-film fra 1969.

En sød, underholdende og meget tidstypisk kærlighedsfilm fra 1969. Plottet og skuespillet er udmærket. Det hjælper at være Elvis-fan, når filmen bedømmes.