Books / fiction for children / roman

Chatsøstre


Description


Mathilde, omkring 13 år, og hendes veninde Frederikke dyrker heksetroen Wicca. Mathilde føler sig svigtet, da Frederikke vælger at lave projektopgave med Pil, der mobber Mathilde. Mathilde nedkalder en forbandelse over Pil.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. July 2012

By

By

Else Lerche

d. 27. July 2012

Romanen, 1. del i en serie, vil fange de 10-14-årige piger, da den rummer en genkendelig pigeverden tilsat heksetro.

Forfatteren har bl.a. skrevet serierne Skeletter i skabet, 2010 og Medaljonen, 2011, også de bøger blandede hverdag med et magisk tema. Mathilde, ca. 13 år, er venneløs i klassen. I flere år har hun chattet med Frederikke, sammen er de optaget af Wicca, en natur- og heksereligion. Den eksisterer også uden for bogens verden. Frederikke flytter til byen og begynder i Mathildes klasse. Mathilde føler sig svigtet, fordi Frederikke laver projekt med Pil, der styrer mobningen af Mathilde. Med bl.a. Frederikkes hjælp erkender Mathilde at hendes isolation ikke kun skyldes de andre, men også hendes egen stejlhed og forudfattede meninger. Teksten, sat i en åben sats, er velskrevet, dynamisk og letlæselig. Den beskriver det Mathilde oplever og de tanker hun gør sig, så man får et indtryk af hende og personerne, der omgiver hende. Den flotte forside viser foto af Mathilde og Frederikke og et pentagram. Bagsiden vækker ens interesse.

Wicca religionen har betydning bogen igennem, men det væsentlige er det problematiske venindeforhold. Det oplever man også i Vera i virkeligheden, 2011 og i Ane, 2010.

Blandingen af heksetro, der beskrives i bl.a. Mathildes projektopgave og i udførte ritualer, og et helt almindeligt pigeunivers, man kan identificere sig med, balancerer flot. Det gør bogen spændende og læseværdig. At tingene ikke kun beskrives sort/hvidt giver stof til eftertanke.


Børn & bøger

Årg. 65, nr. 8 (2012)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 65, nr. 8 (2012)