Games / computergames

Child of Eden


Description


Actionspil. Et sandt sansebombardement af farver, former og lyde af en anden verden. Fjendtlige organismer skal beskydes når spilleren flyver igennem psykedeliske baner.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 15. June 2011

By

By

Henrik Schou

d. 15. June 2011

Xbox 360. Child of Eden (CoE) er det længe ventede rytme- og musikspil fra spildesigneren Tetsuya Mizuguchi. Spillet er for alle, både drenge og piger, fra omkring 7 år og op. Spillet er på engelsk med en PEGI på 7.

Spilkernen i CoE er egentlig et actionspil, hvor spilleren bevæger sig ad en fast rute gennem banerne. Undervejs dukker der massevis af fjender op på skærmen, som man skal skyde ned. Diverse bonusting og de obligatoriske boss-kampe bliver der også plads til. Det der gør spillet så specielt er at fjenderne bidrager med musikalske effekter, når de dør - dvs. at spilleren skaber musik ved at skyde fjender ned - præcis som i Tetsuya Mizuguchis' tidligere mesterværk Rez. Man kan enten styre sit sigtekorn med en almindelig controller eller man kan bruge Kinect sensoren og så styre hele spillet med hænderne. Spillets specielle og meget farverige grafik kombineret med muligheden for selv at skabe musik og rytmer, ved at skyde fjender, er interessant og, til trods for at konceptet er det samme som i Rez, stadig nytænkende. CoE befinder sig et sted mellem at være kunst og et spil - hvilket er mere end nok til at man ignorerer, at spillet reelt set er et simpelt og ensformigt skydespil.

Det eneste spil, der rigtig kan sammenlignes med CoE, er musik- og actionspillet Rez. Rez udkom til en række platforme for omkring 10 år siden og fik stor ros for sit nyskabende gameplay.

CoE er et velproduceret nicheprodukt, som langt de fleste nok kun vil spille et par gange for at opleve det specielle gameplay og den smukke grafik. Dog vil spillet med sikkerhed få masser af omtale.


The libraries' assessment

d. 28. Sep. 2011

By

By

Kasper Hagel Madsen

d. 28. Sep. 2011

Playstation 3. Actionspil. PEGI: 7. Child of Eden er en oplevelse for både drenge og piger. Selvom der er ikon for vold, er det en mild af slagsen. Fra 7 år.

Game designeren Mizuguchis er manden bag det længe ventede spil, som er en audio-visuel oplevelse udover det sædvanlige. Child of Eden er optimeret til Playstation Move og 3D, men udstyret med almindelig controller og tv får spilleren også en flot spiloplevelse. Flyvende igennem et farverigt og psykedelisk univers beskyder man abstrakte goble-lignende organismer. Rammer man plet skabes der musik og organismer ændrer form. Organismerne skyder dog igen og spilleren mister energi, der imidlertid kan genvindes ved at samle objekter. Vælges sværhedsgraden Feel Eden får man dog ikke skade af fjenderne og man kan i ro og mag nyde spillet.

Rez, udviklet af Mizuguchi for ca. 10 år siden, er bedste sammenligning. Da det udkom var det en banebrydende sammenblanding af elektronisk musik og smuk grafik med abstrakte former.

Har man ventet på en værdig afløser til banebrydende Rez, så er den her. Child of Eden er et sansebombardement af farver, former og lyde af en anden verden.


Politiken

d. 19. July 2011

By

By

Thomas Vigild

d. 19. July 2011