Games / computergames

Circus world


Description


Simulationsspil. Her har du chancen for at blive cirkusmanager, hyre artister, sammensætte forestillinger, gøre reklame og sørge for ekstraindtægter med boder og spillemaskiner. Succes giver opgradering og ekspansion, men konkurrencen i showbusiness er jernhård!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Oct. 2012

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 17. Oct. 2012

Cd-rom. Middelsvært simulationsspil hvor du bestyrer et cirkus. Engelsk tekst med manual til udprintning. PEGI 3. Til større børn og voksne fra 12 år.

Opgaven går her ud på at være cirkusdirektør. Der skal tegnes kontrakter, reklameres for forestillingerne, foretages disponering af artister og turneer og skaffes ekstraindtægter fra fx spilleautomater og boder. Det gælder om at holde øje med ledige attraktive stjerner og passe på, at konkurrenterne ikke snupper dine egne. Den økonomiske ramme er billetsalg, handel med artister og banklån. Succes giver mulighed for opgradering af dit cirkus og udvidelse i udlandet. Mht. den grafiske herlighedsværdi er det dog - trods de klare farver - så som så, mens man i stereotyp musik skal manøvrere sig gennem stive menuer med svært aflæselige gnidrede knapper. Interaktionen består udelukkende i at justere og tilpasse de mange økonomiske parametre, hvilket i realiteten oftest reelt reducerer spilleren til maskinpasser. Den rigide styring er ikke specielt intuitiv, men ofte direkte klodset. Animationer er der stort set intet af, og de fleste ville nok, trods spillet er nyt, tippe oprindelsen 5 år tilbage.

Sammenlignelige med fx klassikerne "Theme Park" og Rollercoaster tycoon.

Et meget jævnt simulationsspil der ikke virker specielt fængende eller imponerende i sin interaktion. Umiddelbart fremtræder konceptet ret bedaget i såvel styring som grafik og animation. På positivsiden tæller et generelt populært gameplay med vægt på økonomisk/strategisk management, og at genren med showbusiness-miljøet er svagt repræsenteret på bibliotekerne.



Information and editions